Kim Bisgaard

Kim Bisgaard

Direktør, partner & erhvervspsykolog

+45 5050 3339

kb@betterpeople.dk



Kim er den ene af to stiftere og direktører. Gennem de seneste 20 år har han opnået en stor erfaring og nuanceret tilgang til rekruttering af såvel direktører som specialister. En stor styrke ved Kims erfaring er, at han som leder og konsulent har arbejdet med forretningsudvikling, strategiprocesser & kulturskabelse, teamudvikling, executive coaching og sparring.

Kim samarbejder i rekrutteringsprocesser med fokus på løsninger og langsigtet værdi. Hans lange erfaring med at designe og gennemføre udviklingsprocesser skaber fleksible tilpassede rekrutteringsløsninger.

Han har i samarbejdet et ønske om at skabe langvarige og stærke relationer, hvor tillid opbygges, så samarbejdet præges af en tæt ærlig dialog. Kim opfattes af mennesker omkring ham som faglig vidende, behagelig dog direkte, og på samme tid dybsindig og handlingorienteret. Han søger altid, via sin nærværende og engagerende natur, at fordybe sig i organisationens behov, den enkelte som person, og situationen i det hele taget. Samtidig har han konstant det forretnings- og opgavemæssige perspektiv i fokus.

Tag fat i Kim, hvis du vil have rekrutteret med omtanke for såvel helheden som en stærk vurdering af enkeltkandidater.

Hvis du ønsker at have fokus på forretnings- samt kultur & organisationsudvikling, så har Kim her stor erfaring med en stærk analyse, integritet og understøttelse af eksekvering af forandringer på en seriøs og respektfuld facon. Nøgleord, som kunder har brugt om Kim, er, at han skaber fremdrift, refleksion, udfordrer, sætter retning, støtter og integrerer.

Flere private og offentlige organisationer har været blandt Kims samarbejdspartnere gennem årene. Disse har værdsat Kim som en værdifuld sparringspartner, når der skulle rekrutteres, udvikles forretningsmæssigt, organisatorisk såvel individuelt som lederteamet  – altid værdsat er det, at Kim søger en konstant afbalancering mellem omtanke og adfærd. Se referencer herunder eller spørg efter kontakt til flere andre.

På hjemmefronten er Kim gift med Maj. Sammen har de fire børn, der selvfølgelig optager meget af fritiden, som herudover bliver brugt på løb, vinterbadning, cykling og ferier i det syditalienske.