betterpeople A/S søger Software Developer til Cryos International

Har du talent inden for softwareudvikling, og kunne du tænke dig at blive en del af IT-teamet i en international virksomhed i vækst? Er du ambitiøs, lærenem og ønsker du at udvikle dig stærkt som Software Developer? Så har vi måske stillingen til dig.

Spændende projekter i samarbejde med kompetent IT-team
Som Software Developer hos Cryos bliver du en del af virksomhedens IT-team, som du kommer til at arbejde tæt sammen med i forbindelse med videreudvikling af Cryos’ eksisterende forretningdrivende software samt implementering af nye projekter. Du får mulighed for at være med på projekter, der matcher dig, og som du kan præge og dygtiggøre dig i forhold til undervejs sammen med de øvrige i IT-teamet.

IT-teamet hos Cryos arbejder løbende med en række spændende projekter, hvor der i øjeblikket kan nævnes udvikling af ERP, barcode app, API til systemadministration, integration til CRM-system samt diverse BI-projekter. Du skal derfor trives med alsidige arbejdsopgaver og have lyst il at lære og masser af gå på mod.

Selvstændig og lærenem med masser af passion
Uddannelsesmæssigt er du civilingeniør, datalog eller lignende, og du har måske nogle års erfaring. Vigtigst er det, at du brænder for feltet og har lyst til at lære mere. Du er passioneret i forhold til dit arbejde, har drive og engagement, ligesom du nyder at holde dig opdateret på de nyeste trends. Du evner at arbejde selvstændigt med de opgaver, du bliver stillet, men sparrer og videndeler gerne med dine kolleger, der hvor du kan se, at du kan gøre en forskel.

Cryos IT-afdeling arbejder med teknologierne C#, WPF, WCF, WebAPI, Microsoft SQL Server samt med værktøjer som Visual Studio, Git og VSTS. Det er derfor en fordel, hvis du har arbejdet med eller stiftet bekendtskab med flere af disse. På samme måde er det en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for et eller flere af følgende: ERP, Navision, CRM, HTML, Continuous Integration, Continuous Delivery, Test Driven Development, DevOps og Docker, Umbraco, CSS og ASP.NET.

Udviklingsmuligheder og stort potentiale
Du får mulighed for at få et meningsfyldt arbejde i en international virksomhed i hastig vækst. Du bliver en del af IT-teamet og får reference til Cryos’ Development Manager. Kulturen, både i virksomheden og i teamet, er uformel med humor og højt til loftet. Der er korte beslutningsveje samt gode muligheder for at præge din egen arbejdsdag og for faglig sparring med kolleger på tværs af virksomheden.

Virksomheden vægter det sociale højt og afholder jævnligt sociale arrangementer. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og diverse personalegoder. Løn gives efter kvalifikationer.

Om Cryos International ApS
Cryos International ApS er en international sæd- og ægbank, der i år kan fejre 30 års jubilæum i Danmark. Virksomheden kan bryste sig af at være verdens største sædbank med det største antal donorer og det største antal registrerede graviditeter. Cryos’ vision er at hjælpe barnløse med at få drømmen om barn opfyldt.

Virksomheden er i konstant udvikling og leverer til mere end 100 lande verden over. Cryos  tilskriver deres succes til forskning og udvikling og til de dygtige personer, der arbejder for dem.

Vi glæder os til at høre fra dig
Er du interesseret i muligheden for at arbejde for Cryos International ApS, så send din ansøgning og dit CV via link her på siden. Ansøgninger behandles løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Kim Bisgaard på kb@betterpeople.dk eller på +45 5050 3339 eller Team Lead Maria Faber på mf@betterpeople.dk eller +45 5382 4466. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

 

(C) betterpeople A/S

betterpeople A/S søger Software Developer til Cryos International

Virksomhed
Cryos International

Sted
Aarhus

Kategori
IT

Kim Bisgaard

Spørgsmål til jobbet?

Kim Bisgaard

+45 5050 3339

kb@betterpeople.dk
Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk